VI SER MULIGHEDER .

VI SER MULIGHEDER .

ARKITEKTUR, DESIGN, INDRETNING,

PROCESSER, ANALYSE & WORKSHOP

Marie Kirstine Pedersen .

Marie er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole fra afdelingen Kulturarv, Transformation og Restaurering. Hun er specialiseret i transformation af eksisterende bygninger og arbejder med stor respekt for den enkelte bygnings historie og kvalitet.

For Marie er det historiske aspekt en inspirerende ressource, som virker befordrende for den nutidige arkitektoniske formgivning. Ombygning til nye brugere og tilpasning af nye funktioner gør hun med afsæt i og respekt for bygningernes grundstruktur og bevaringsværdige elementer – hun har et særligt blik for håndværksmæssige detaljer og materialer af høj kvalitet.

Marie har en bred arkitektfaglig uddannelse og arbejder selvstændigt, grundigt og struktureret med såvel registrering og skitsering, som projektering. Hendes passionerede tilgang til faget sammen med hendes sans for materialer og detaljer tilfører stor kvalitet i projekterne.

Marie er også at finde ude i naturen, og så kan hun memorere de fleste Pixar tegnefilm.